Nyheder Kontakt Sitemap Søg
Synkron
Valtech
Keycode
Furesø golfklub
FG Generalforsamling 2008
 
20. marts 2008 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Furesø Golfklub i Administrationscentret, Birkerød.
 
Valg af dirigent
På bestyrelsens forslag blev Bjarne Winther valgt til dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. 

Antal fremmødte
Totalt 230 medlemmer var mødt.
 
Dagsorden
Ifølge vedtægterne:
1.      Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år
2.      Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
3.      Fremlæggelse af budget og godkendelse af medlemskontingent og indskud
4.      Forslag fra bestyrelsen
5.      Forslag fra medlemmerne
6.      Valg af formand
7.      Valg af øvrige bestyrelse
8.      Valg af revisor og revisorsuppleant
9.      Eventuelt

Pkt. 1: Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år

Formand Peter Herskind (PH): bød velkommen og fremlagde beretning:
Link til beretning
Link til slide

Sportsudvalget v. udvalgsformand Henrik Bergquist overrakte blomster til: Else Kalstad, Kristian Nielsen og Nicklaez Rasmussen.

Baneudvalget v. udvalgsformand Poul Hedegaard orienterede kort om baneforhold:

Par 3 banen:
Vi håber at kunne bevare tilgangen til 6 huller, men kæmper stadig for at få erstatningsjord så vi kan få 9 huller. Der er indført grønne teesteder på Parkvejsløjfen som alternativ.
Banen har i 2007 modtaget megen ros. Vi har haft en større udfordring: tyk rough.

Til denne sæson har vi høstet roughen, hvilket er første skridt i en længere proces for at vi får en tyndere rough.

Vi ønsker en tyndere rough, ikke at fjerne roughen helt, der er både miljø-, spille- og banearkitekturmæssige årsager til dette.

Der har også været en debat om banens klippestrategi, hvor vi selvfølgelig hører på alle synspunkter. Til dette formål vil baneudvalget nedsætte en ”banedesignudvalg”.

Hans Beurling fik i år overrakt DGU sølvnål efter 32 års tjeneste i Furesø Golfklub. Der afholdes en reception i FG for Hans d. 25/4. Hans har gennem flere år forberedt sin efterfølger Thomas Pihl.
Bifald for Hans og Thomas.

! Beretningen blev godkendt. 

Pkt. 2: Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse v. Lotte Burchard
Pkt. 3: Fremlæggelse af budget og godkendelse af medlemskontingent og indskud 
 
Lotte Burchard fremlagde regnskab, budget og kontinget/indskud. Link
 
813, Steffen Ditlevsen:
Vi skal være klar over, at vi siger ja til flere medlemmer.
 
49, Ralf Birketoft:
2007 og 2008 budget sammenlignes. Hvorfor det? Det er et flot regnskab hvis det var en privat virksomhed og det er fint at målet er at minimere gælden. Jeg opfordrer dog til at vi bruger pengene afsat i budgettet i stedet.
Indskud for juniorer hæves, når de bliver ældre. Det bør ligge fast.
 
Lotte Burchard (LB):
Spg. omkring hævning af juniorindskud er vedtaget på en generalforsamling:
Nye juniormedlemmer, der optages i klubben fra 1. april 2006, betaler ved overgang til aktiv voksent medlemskab (året efter det år, de fylder 25 år) yderligere 25 % af aktiv voksen indskuddet i det oprindelige optagelsesår. Fremtidige juniormedlemmer vil altså, når de bliver aktiv voksen medlem, i alt have betalt 50 % af det voksenindskud, der var gældende i optagelsesåret, svarende til indskuddet for ungseniorer det pågældende år
 
49, Ralf Birketoft:
Det er en ringe holdning, at der opkræves yderligere indskud for juniorer.
 
Pkt. 4: Forslag fra bestyrelsen
Poul Hedegaard:
Sidste års vedtagelse af et rammebeløb på kr. 1,8 mill. til istandsættelse af greenkeeperfaciliteter ønskes udvidet til 2,0 mill. kr. Dette grundet det øgede prisniveau.
 
! Regnskabet, budget, kontingenter/indskud og bestyrelsens forslag blev godkendt med akklamation.
 
Pkt. 5: Forslag fra medlemmerne
Ingen.
 
Pkt. 6: Valg af formand.
! Peter Herskind blev valgt til formand med akklamation.
 
Pkt. 7: Valg af øvrige bestyrelse
Jørn Eriksen ønsker ikke at fortsætte i bestyrelsen
På valg er Henrik Bergquist, der er villig til genvalg
Bestyrelsen foreslår endvidere Allan Plesner Søndergaard valgt.
Opstillet til bestyrelsen af Flemming Engel og Jørn Heiredal er Thorleik Nellemann.
 
164 Thorleik Nellemann:
Der blev i påsken langfredag, afholdt et møde med mig og Flemming Engel, samt Peter Herskind og Poul Hedegaard fra bestyrelsen, hvor beskeden var, at et flertal af bestyrelsen var betænkelig ved min evt. optagelse i bestyrelsen. Da kommunikationen med Peter ikke er frugtbar, trækker jeg mit kandidatur til bestyrelsen.
 
Peter Herskind:
Tak til Thorleik for at ville gøre en forskel. Det er korrekt, at mødet med Flemming og Thorleik blev afholdt. Men her hører enigheden op. Thorleik besidder en stor kompetence i banespørgsmål. Denne er blevet promoveret via et skriftligt indlæg til KIK, der gik på banens klippestrategi.
Bestyrelsen er glad for baneudvalgets nuværende formand, og klippestrategi og arkitektur diskuteres ikke i bestyrelsen. Derfor var beskeden til Thorleik, at han ikke kunne få diskuteret sine mærkesager i bestyrelsen. Beskeden var også, at der er nedsat et underudvalg til baneudvalget, hvor Thorleik har takket ja til at deltage.
 
164 Thorleik Nellemann:
 Arkitektur er ikke det eneste jeg kender til golf. Jeg har en bred golf erfaring.
 
! Henrik Bergquist og Allan Plesner Søndergaard blev valgt med akklamation.
 
Pkt. 8: Valg af revisor og revisorsuppleant
! Revisor Erik Hultqvist og revisorsuppleant Ejvind Jagd Nissen genvalgtes begge med akklamation.
 
Pkt. 9 Eventuelt
2231 Poul Dalsfeldt:
Jeg mener at fristen for aflevering af forslag d. 15. januar er usædvanlig tidlig. Jeg ville gerne have forslået en genindførsel af Furen.
 
Peter Herskind:
Tak for forslaget. Furens afskaffelse var grundet i det store administrative arbejde der var forbundet med den. Vi satser nu på nyhedsbreve og bedre opdateret hjemmeside. Vi modtager gerne forslag om forbedring af informationen.
 
2201 Øjvind Fangel
Jeg er lidt bekymret over fremtiden. Hvor lang er ventetiden på at blive medlem?
 
Peter Herskind:
Der er ca. 400 på venteliste. Vi oplever dog, at mange siger fra ved tilbud om medlemskab.
 
598 Michael Garde
Jeg savner en synlig bestyrelse i dagligdage.  Er det muligt at bestyrelsens referater kan offentliggøres?
 
Peter Herskind:
Vi satser på bedre information som alternativ.
 
1768 Erik Thomsen:
Jeg har lyttet til alt og det var dejligt. Vi er nogle ældre, der benytter et billardbord i klubhuset og er lidt bekymrede for fremtiden for dette?
 
813, Steffen Ditlevsen (Klubhusudvalg)
Foreløbig står billardbordet på første sal. Det skal måske flyttes til juniorernes nye rum, men det skal afgøres i klubhusudvalget.
 
Peter Herskind:
Klubhusets faciliteter skal deles af så mange som mulig. Beslutninger tages i klubhusudvalget.
 
1473, Birgit Sørensen
Jeg er formand for Cocktailklubben. Vi efterlyser flere informationsmøder for KIK, således at mere information kan gå igennem KIK.
 
Jørn Eriksen
Jeg deltog i KIK mødet som bestyrelsen repræsentant.
Der afholdes et informationsmøde for KIK om året. Det har der været gjort i mange år.
Kommunikation kan ikke udelukkende føres igennem KIK, da de kun repræsenterer ca. 1/3 af medlemmerne.
 
403 Ejvind Jagd Nissen
De 250.000 i ekstra sponsorindtægter dækker det 10 personer eller 10 firmaer?
 
Peter Mollerup:
Et nyt sponsorkoncept er udarbejdet i samarbejde med Mogens Laursen, sekretariatet og sponsorudvalget. Kort fortalt skal små sponsorater flyttes til større. Det nye koncept indeholder Executive-, Guld- og Sølvsponsorater.
 
Lotte Burchard
Det er 10 navngivne spilleretter.
 
Jørn Eriksen:
Orienterede om klubbens aftaler vedr. gæstegreenfee (Link), der er udvidet fra 6 til 8 klubber.
Desuden om aftalen med Ljunghusen, der er en af Sveriges fem bedste baner, hvor klubmedlemmer kan spille med en kraftig rabat.
 
772 Jens Petersen
Hvorfor skal hverdagsmedlemmer være ringere stillet end f.eks. spillere fra Søllerød GK, hvad angår spilleret i weekenden?
 
Jørn Eriksen
Da hverdagsmedlemskab blev aftalt, var en del af aftalen, at hverdagsmedlemmer der spiller gæstegreenfee har samme begrænsninger som i hjemmeklubben, herunder også at disse skal betale greenfee ved spil i weekenden.
 
772 Jens Petersen
Jeg kan altså ikke spille i FG til gæstegreenfee?
 
Jørn Eriksen
Ja det er korrekt. Baggrunden blev gennemgået da ordningen blev indført.
 
Slut
Peter Herskind:
Takker Jørn Eriksen for en helt fantastisk indsats på mange områder.
 
Tak for en meget flot årsrapport, tak til Bjarne som dirigent og tak for et stort fremmøde.
Vi ses på banen.