Nyheder Kontakt Sitemap Søg
Synkron
Valtech
Keycode
Furesø golfklub
Aron Chau - ny ansat i FG sekretariatet
 
Efter anmodning fra Furen fik jeg til opgave at udarbejde et lille indlæg om mit job, som regnskabsansvarlig i Furesø Golfklub.
 
Først lidt kort om mig selv, jeg er født og opvokset i Danmark, jeg er 25 år. Mine forældre er kinesere og flygtede fra kommunismen i slutningen af 70´erne. De har opdraget mig med grundprincipperne, at tjene til egen føde og behandle de andre, som du vil have de skal behandle dig.
 
Jeg blev handelsstudent i Niels Brock og var derefter sikker på at jeg vil gå økonomi vejen, og valgte en elevplads indenfor regnskab i Radisson SAS Hotels & Resorts, hvorfra jeg blev udlært. Jeg er nu i gang med at afslutte HD 1 del.
 
Jeg har været 5 år i hotelbranchen og har arbejdet med regnskab, løn og lager. I det sidste årstid fik jeg ansvaret for er Radissonsas hotels kreditorregnskab samt hovedkontorets kreditorregnskab.
 
Jeg kunne sagtens forstille mig at være indenfor hotelbranchen i mange flere år, men jeg vil gerne se mig lidt rundt og prøve noget nyt med en mere udadvendt og varieret funktion; derfor tøvede jeg ikke meget da jeg fik tilbudt stillingen i Furesø Golfklub.
 
Jeg er ansat på fuldtid og erstatter både Grethe R. Petersens stilling i sekretariatet, samt har mange opgaver udover dette -  opgaver som sekretariatet har fået i forbindelse med den nye organisation i Furesø Golfklub. 
 
Mine daglige arbejdsopgaver består i at varetage regnskabet, indbetalinger, fakturering, løn og mange andre administrative opgaver, som telefoniske og personlige henvendelser fra medlemmer og udarbejde nye systemer så vi kan varetage vores opgaver mere effektivt.
 
I de få måneder jeg har været her, er der blevet taget rigtigt godt imod mig, alle har været søde og venlige, og det er dejligt at hilse på medlemmerne som næsten altid har en positiv indstilling og et godt humør.
 
Da jeg sidder i sekretariatet vil det være optimalt at jeg også kender til golf (det var faktisk et krav) - og den eneste måde at opnå dette er simpelthen at spille det selv.
 
Jeg er lige startet med at spille (hcp. 44) , og jeg syntes det er meget spændende og lærerigt.
Jeg har dog et lille problem at jeg bliver let frustreret hvis bolden ikke vil som jeg vil, derefter bliver jeg for ivrig og bruger for mange kræfter - og så går det rigtig galt.  Jeg ved ikke om der er andre der deler disse oplevelser med mig?.
 
Til sidst vil jeg ønske jer alle sammen et rigtig godt vinterhalvår.
 
Med venlig hilsen
 
Aron Chau