Personlige oplysninger i medlemskartoteket
Hvilke personlige oplysninger indeholder din klubs medlemskartotek og hvordan kan du selv rette dem?
En af faciliteterne i vores nye medlemssystem GolfBox, er at du som medlem selv kan tilgå de personlige data i systemet. En del af dem kan du selv rette, andre kan du blot se.
For at tilgå GolfBox som medlem skal du kende Furesø Golfklubs medlemsnummer hos DGU (det er nr. 44), dit eget medlemsnummer og din fødselsdato.
Login
På adressen www.golfbox.dk, kan du starte GolfBox.
Du skal starte med at angive:
· Brugernavn=Klubnummer en bindestreg og dit medlemsnummer (f.eks. 44-2290).
· Password=De første 6 cifre i dit personnr. - altså fødselsdato (ddmmåå - f.eks. 190359).
OBS:
- Har du problemer med dit password, så send en mail til sekretariatet (kontor@furesoegolfklub.dk) og vi checker det.
Oplys evt. hvilket password du ønsker. (Har du ikke mail kan du ringe på 4581 7444).
- Efter "login" kan du under "Ret profil" selv ændre både brugernavn og password.
- Du vil senere kunne logge ind i GolfBox direkte fra vores nye hjemmeside.
Første gang man logger på GolfBox er der en velkomstside, den kan du læse eller vælge at gå direkte videre (nederst på siden er der en knap ”Videre”).
Denne bringer dig til et billede (”Nye medlemsservices på GolfBox”), hvor du bliver spurgt om mobiltelefonnummer og e-mail. Disse oplysninger, i denne sammenhæng, er kun relevante ved tidsbestilling af starttider gennem et bookingsystem som også indeholdes i GolfBox. Vi benytter ikke tidsbooking i FG, så disse oplysninger kan du blot vælge ikke at oplyse her.
Nu er du så nået frem til det skærmbillede som du normalt vil se når du starter GolfBox:
Min forside Når du har logget dig ind med dit personlige brugernavn og password, kommer du automatisk til ”Min forside”.
Ret profil
Din profil er opdelt i tre sektioner/knapper: ”Stamdata”, ”Kontakt” og ”Diverse”, du vælger mellem dem ved at klikke på en af de tre ”knapper”.
Du har bl.a. mulighed for at ændre:
”Navn”, ”Efternavn”, ”Brugernavn” (login), ”Password”, ”Mobiltelefon”, ”E-mail”, ”Adresse” og ”Telefon” samt ”Pinkode til dit DGU-kort”.
Endvidere kan du se informationer om: ”Relationer*” (vi kan opbygge en ”husstand”, så vi f.eks. kun sender en samlet regning). ”Skabe”, hvilket skab du evt. er lejer af. ”DGU-kort historik**” (hvis vi bestiller et nyt kort til dig kan du følge ”historikken” her), etc.
*Ønsker du at vi opretter en relation kan du blot meddele, hvilke medlemsnumre vi skal samle fakturere.
**DGU-kort som er bestilt via vores gamle system kan IKKE ses i GolfBox.
Scorearkiv
Her kan du se dit personlige ”scorearkiv”, det vil sige alle hcp. registreringer foretaget i GolfBox (det vil sige de gamle reg. er stadig i Eagle).
Tidsbestilling En mulighed i GolfBox, men ikke en funktionalitet der benyttes i FG.
Vi vil senere kunne benytte denne funktionalitet til at booke andre golfressourcer, f.eks. golfbiler, klublokaler, trænerlektioner etc.
Beskeder
En mulighed i GolfBox, men ikke en funktionalitet der for nuværende ikke benyttes i FG.
Den interne beskedfunktion på GolfBox fungerer lidt på samme måde som almindelige e-mails. Du vil automatisk modtage en besked fra systemet, når en tid, med dit navn på bliver enten bestilt, ændret eller slettet. Når en tid er passeret, vil evt. beskeder vedr. tiden automatisk blive slettet igen.
Du vil også kunne modtage nyttige informationer fra din klub eller fra GolfBox, mens du selv kan skrive beskeder til andre medlemmer eller til din klub.
Kalender
En mulighed i GolfBox, men ikke en funktionalitet der for nuværende ikke benyttes i FG.
Turneringer
I forbindelse med en overgang til at benytte GolfBox til FG turneringsadministration, vil funktionen kunne benyttes, du vil så kunne se alle klubmatcher i GolfBox, hvor man kan se relevante oplysninger om disse, ligesom man kan tilmelde sig og se start- og resultatlister.
God fornøjelse med GolfBox, vi vil løbende udvide benyttelsen af dette, ved at tage flere funktionaliteter i brug og integrere det med vores nye hjemmeside.
Med venlig golfhilsen
Sekretariatet




